I have a dream… Og den sad jeg en søndag i juni på en netcafe og arbejdede på ved Poker Rewards. Egentlig har jeg aldrig været til turneringer, men mere til fixed limit cash games, men med et buy in på $ 25 og chancen for at vinde en WSOP plads til en samlet værdi af ca. $ 12.000 var der ingen tvivl om, at denne turnering skulle spilles!
Af aa9mal
Det var blot min 5. online-turnering, hvoraf de 4 foregående var sit & go’s, så min erfaring – og dermed kunnen – var yderst sparsom. Derfor var mine forventninger heller ikke større end til, at AGF ville vinde superligaen i kommende sæson. Men det var ikke bare pengene, der skabte drømmen. Hele oplevelsen, erfaringen, og ikke mindst de vilde byture med min kammersjuk DonEriqe, som lige havde vundet adgang igennem Ladbrokes Poker. Ouuuhh, det kunne være godt!
Turneringen
Nå, men efterhånden som turneringen skred frem, steg spændingen! Jeg spillede ultra-tight og fik mine gode hænder, mens de andre missede deres. Der var ikke noget med all in situationer; i stedet byggede jeg stille og roligt min stack op, og undervejs kunne jeg sidde og følge med i, hvordan antallet af spillere skrumpede ind. Vi var 183 spillere ved start, og da der var omkring 50 tilbage, begyndte jeg for alvor at se turneringen som andet og mere end bare sjov og god erfaring… nu skulle der sgu kæmpes for sagen!
Jeg lå godt i det, med en god stack pænt over average, men tænkte at det her gælder – som Gus Hansen ville sige – ikke om at blive blandt noget som helst, men om at vinde! Og denne her mere end nogen anden turnering. Nummer ét ville blive sendt til edens have for pokerspillere, og de resterende kunne få en lang næse at hive i.
Så min spillestil måtte nødvendigvis ændre sig nu, hvis ikke jeg ville ende som en af TABERNE! Og så hellere ryge ud nu end ende som én af de sidste med en stack, der langsomt ville blive ædt op af de høje blinds. Og høje blinds var der! Faktisk steg de exceptionelt hurtigt, så det var bare med at stjæle nogle af disse livseleksirer og ikke sidde som én af de underkuede!
Fra dette tidspunkt skete der hidsige ting og sager. Fik tildelt en utrolig godt timet KK lige netop som jeg sad og bad til de højere magter om den (AA tør man næsten ikke bede om!), og BANG så triplede jeg næsten op!
Eliminationen
Før jeg vidste af det, sad vi 10 tilbage ved det forgyldte final table, og efter at have ramt trips på mine lomme 10´ere mod (desværre) en low-stack sad jeg pludselig som solid chipleader med 6 tilbage. At være chipleader på dette tidspunkt gav mig alt, hvad jeg havde brug for til at spille mit spil. Og så var vi 3!
Jeg sad næsten med 2/3 af chipsene på dette tidspunkt, men til min store skuffelse sad en yderst habil spiller, som jeg havde frygtet at ende ud mod i en heads up med størstedelen af det resterende. Tredjemanden fik denne hurtigt nedlagt, og så var vi der… heads up! Mig og en spiller, som jeg følte var mig en smule overlegen, men ok, jeg havde den største stack!
Heads up
Hvordan jeg præcis skulle gribe sagen an, var jeg ikke helt sikker på, men han lagde selv stilen an allerede fra start. HVER gang han sad på small blind, eller når jeg callede hans big blind (hvilket jeg kun gjorde den første gang), triplede han blinds op, så min taktik måtte nødvendigvis blive at gå all in eller folde! Det føltes også som den mest fordelagtige vej, for jeg var klar chipleader, og han virkede som en type, der (også på grund af sin egen taktik) ikke bare ville sætte en WSOP plads på spil på en enkelt hånd.
Et sådan spil måtte nødvændigvis vare kort tid tænkte jeg, hvilket nok også var meget godt, så jeg ikke begyndte at blive helt skør i hovedet, men nej! Omtrent 20 minutter sad vi heads up, og kun et par få gange kom han op og blev chip leader, hvorefter jeg hurtigt fik kæmpet mig op, bl.a. ved at adskillige gange at snuppe hans 4 x BB, som jo var en yderst behagelig slat at føje til min stack!
Så kom øjeblikket, hvor jeg i BB fik tildelt AJ i hjerter, som var én af de bedste hænder jeg havde fået i nogen tid. Da han som sædvanlig triplede op, tøvede jeg ikke med at også denne gang gå all-in, hvorefter han callede mig så promte, at jeg bare tænkte .. POCKETS! Men nej! Q2 i hjerter! Han var her lidt under mig i stack, og WSOPWSOPWSOP begyndte allerede at blinke for mine øjne.
Vundet… næsten
Så var han alligevel ved at løbe tør for et eller andet, men havde han foldet (hvilket han vel burde have gjort!) havde der heller ikke været meget stack tilbage på den side af bordet, så han følte sig nok commited til et desperat (crying) call. Det vidnede den korte reaktionstid også om. Jeg følte mig nok en del mere overlegen, end jeg burde! Han havde trods alt omkring 33 % chance for at slå mig, og procenterne kom ham til gode: Flop: 5 9…….. 2.
Hvis man kunne slå flyvende kolbøtter af raseri, havde jeg gjort det, men eftersom det ikke kunne lade sig gøre, tænkte jeg, fuckit .. DENNE gang redder mine 6 outs mig, andet ville være mere meningsløst, end at Katja Kean er blevet tv-stjerne!
Turn: 7, river: et eller andet forbandet bras! Argggghh, Par 2….. jeg sprudlede af raseri, så alle på netcafeen blev mærkede for livet, men ok, det var ikke forbi… jeg havde ca. 3 gange BB tilbage, men da jeg i den efterfølgende hånd fik A2 i small blind, og ikke tøvede med at gå all in i håb om at stjæle hans blind – og blev callet af… ja AJ, dog off.
Game Over!
Hjemsøgt
Det showdown har hjemsøgt de dybeste kroge af mit flossede sind lige siden, og sådan bliver det nok ved med at være frem til næste kvalifikationsrunde til WSOP. Men okay, at held var med ham i det afgørende øjeblik, det var bare tilfældighedernes spil. Tidligere i turneringen sendte jeg selv en low-stack ud, da mine 88 slog hans AA på en inside straight, og der var lykken bestemt endnu mere på min side. Uden det held var jeg nok aldrig kommet helt til heads up, men sådan er det jo, jeg husker altid bedre mine uheldige hænder end de heldige.
Bare surt at det lige skulle være i den aller-allersidste, allermest afgørende situation hvor uheldet ramler ned. Da vi var omkring 50 tilbage, sagde jeg til mig selv, at hellere ryge ud dér og gå for at vinde. Ville ønske jeg var røget ud dér og ik som nummer 2! Præmien var den samme, men ikke skuffelsen. Argggh, nu må jeg bare vente til næste kvalifikations-runde! Glæder mig allerede 🙂