I almindelig Fixed Limit er der to bet-størrelser – small bets og big bets. I Mini Blind fordobles bets for hver runde, således at de fx er $1 preflop, $2 på floppet, $4 på turn og $8 på river.
I almindelig Fixed Limit (Texas Holdem) skal der gerne spilles forholdsvis konservativt, fordi bets i de tidligere runder (hvor man ikke ved hvad man ender op med) er forholdsmæssigt større (sammenlignet med Mini Blind) i forhold til størrelsen i de senere runder.
I Mini Blind har man råd til at se langt flere flops og i et vist omfang også turns. Det skyldes dels, at det koster mindre, dels at ‘implied odds’ er markant bedre: man har altså udsigt til at vinde flere penge, når man rammer den bedste hånd. Derfor er det som regel også stærkere hænder, der vinder i Mini Blind, fordi spillerne i højere grad kan tillade sig at forsøge at ramme noget stort.
Spillets gang
1. Spilleren til venstre for dealeren lægger Small Blind og spilleren til venstre for denne lægger Big Blind som er det dobbelte af Small Blind.
2. Hver spiller får udleveret 2 kort på hånden, hvorefter den første indsatsrunde starter ved, at spilleren siddende til venstre for Big Blind skal tage stilling til, om vedkommende vil folde, calle (matche Big Blind) eller raise.
3. Når floppet (tre fællelskort) er kommet, indledes anden byderunde, hvor det beløb man kan byde er det dobbelte af hvad det var før floppet. Small Blind starter – og indleder ligeledes også de efterfølgende byderunder.
4. Turn (fjerde fællelskort) kommer på bordet, og tredje byderunde indledes med dobbelt så store bets end på floppet.
5. River (femte og sidste fællelskort) kommer på bordet, og den sidste byderunde indledes med dobbelt så store bets som på turn. Når det sidste bet er blevet callet, er der showdown og den bedste hånd vinder.
Hvis der blev budt på river, skal spilleren, der sidst afgav bud eller forhøjede, vise sin hånd først. Hvis der ikke blev budt, skal den første tilbageværende spiller til venstre for kortgiveren vise sin hånd først.
Håndrangering
1. Straight flush (Fem sammenhængende kort i samme farve)
2. Fire ens
3. Flush (Fem kort i samme farve)
4. Fuldt hus (Tre ens, og et par)
5. Straight (Fem sammenhængende kort)
6. Tre ens
7. To par
8. Et par
9. Højeste kort

