Royal Holdem poker spilles kun som Fixed Limit og med et maksimum på 6 deltagere, da der kun er 20 kort med i spillet, nemlig fra es til ti.
Det er hovedsageligt AA, KK QQ og AK der skal spilles (med et raise!) for at ramme et stort hus eller fire ens. Dette forstår mange spillere ikke, og ser deres AJs og raiser… Flush kommer aldrig (andet end Royal Flush!) og små huse vinder meget sjældent.
Spillets gang
1. Spilleren til venstre for dealeren lægger Small Blind, og spilleren til venstre for denne lægger Big Blind som er det dobbelte af Small Blind.
2. Hver spiller får udleveret 2 kort på hånden, hvorefter den indledende byderunde starter ved, at spilleren siddende til venstre for Big Blind må tage stilling til, om vedkommende vil folde, calle (matche Big Blind-beløbet) eller raise.
3. Når floppet (tre fællelskort) er kommet, indledes anden byderunde af Small Blind, som også indleder de efterfølgende byderunder.
4. Turn (fjerde fællelskort) kommer på bordet, og tredje byderunde indledes.
5. River, det femte og sidste fælleskort, lægges på bordet, og så begynder den sidste byderunde. Er det sidste bet blevet callet, går spillet til showdown, hvor den bedste hånd tager puljen. Har to spillere præcis lige gode hænder, deler de to puljen mellem sig. Blev der budt på river, er det spilleren med det sidste bud eller den sidste forhøjelse, der skal vise sin hånd først. Hvis ingen bød i den sidste runde, viser den første tilbageværende spiller til venstre for kortgiveren sin hånd først.
Håndrangering
1. Royal straight flush (A,K,Q,J,T i samme farve)
2. Fire ens
3. Fuldt hus (Tre ens, og et par)
4. Straight (A,K,Q,J,T)
5. Tre ens
6. To par

