Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


bedste-casino-uden-rofus.co.com » Allen Cunningham

Allen Cunningham

Allen Cunningham

Allen Cunningham blev i 1977 født i Riverside, Californien og begyndte for mange år tilbage på college på UCLA for at læse til ingeniør. I college begyndte han at spille poker på lokale indianske casinoer, og gjorde det så godt at han endte med at kvitte skolen til fordel for pokeren.

Lige efter han fyldte 21 år, kastede han sig ud i de store turneringer. I begyndelsen gik det ikke let, men da han blev 22, begyndte succesen for alvor at melde sin ankomst. Det var især sejren i “Best All-Round player” på Bicycle casinos Legend of Poker, der satte ham på landkortet, og siden da har han forbedret sine resultater år efter år.

Allen Cunningham har gennem årene spillet rigtig meget online poker, men han adskiller sig fra mange af de andre store online-spillere ved at have spillet professionelt i over 10 år. Hans spillestil er heller ikke den super aggressive, som mange bryster sig af. I stedet spiller han meget kontrolleret og solidt, og ikke mindst med en analytisk tilgang til spillet. Ved bordet fremstår han stille og rolig, men han ved præcis, hvornår det er tid til at slå til! Allen Cunningham skulle dog efter sigende engang være flippet helt ud over en enkelt hånd i en freeroll på nettet.

Han holder også meget af at spille cash-games. Hans yndlingsspil er no limit hold’em, pot limit omaha og mixed games. Han mener at den vigtigste egenskab en pokerspiller kan besidde, er evnen til at kontrollere sine følelser og ikke gå på tilt.

Med Allen Cunningham har man et levende bevis på, at poker er et vidensspil. I tiden op til WSOP 2005 var der mange, der tvivlede på, om pokerverdenens store navne overhovedet ville have en chance mod det enorme antal deltagere, som stillede op i de mange forskellige events.

Men de der var skeptiske skulle se tre store navne sidde til sidst allerede i det første event – $1500 no limit HE. Disse var Devilfish, Scott Fischman, der var eventets forsvarende mester, og så Allen Cunningham, der tog sejren hjem og overbeviste alle om sit værd ved at ende på yderligere tre finaleborde.

Allen Cunningham har gennem tiden vundet 3 WSOP guldarmbånd. I 2001 vandt han $5000 7 Card Stud eventet. I 2002 $5000 Deuce to Seven no limit eventet, og i 2005 vandt han det omtalte $1500 no limit event. I år blev det til en flot fjerdeplads ved WSOP mesterskabet!

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.