Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


bedste-casino-uden-rofus.co.com » Ilari Sahamies

Ilari Sahamies

Ilari Sahamies

Stavepladen skulle hives frem, da Ilari Sahamies blev valgt som januar måneds profil. Den unge finne er bosat i Helsinki, og Sahamies er et navn på vej frem – hans online nick Ziigmund er allerede frygtet.

Pokerprofilen handler denne gang om en ung, meget succesfuld, konkurrenceminded og sportsinteresseret finne. Han – Ilari Sahamies – har 2 gange været juniorfinlandsmester i billard.

Selv om poker hans fuldtidsbeskæftigelse, hænger interessen for sport ved. Han sørger for at holde sig i topform med bl.a. løb og svømning. Hjernen skal være knivskarp.

Ilari Sahamies fangede interesse for poker som 15-årig, hvor han spillede ved private pokerarrangementer. En anden kommende pokerstjerne, Patrik Antonius, spillede ofte med i de samme spil. Så snart Sahamies fik adgang til det lokale casino som 18-årig, begyndte han at spille dér. Det foretrukne spil på stedet var pot limit omaha.

Ilari Sahamies tabte, tabte & tabte i starten, men interessen forsvandt ikke af den grund. Han måtte have alle mulige mærkelige småjobs for at betale for pokerinteressen. Fraværsprocenten i gymnasiet var alarmerende høj, og han blev flere gange truet med udvisning. Det lykkedes ham dog efter 4 år at blive student.

Da den unge mand fangede logikken i spillet – hvilket skete i løbet af det første år – blev underskuddet vendt til et stort overskud. På dette tidspunkt besluttede han sig for at dedikere al sin tid til poker – hvilket næppe var dumt. I dag er han sandsynligvis verdens næstbedste pot limit omaha spiller, kun overgået af David Benyamine.

Ziigmund

Ilari Sahamies begyndte at spille netpoker, da det begyndte at blive populært i starten at det nye årtusind. Hans bankroll voksede hurtigt – og svandt igen. De første år var præget af store udsving i hans spil:

“I wanted the kicks and the excitement of higher levels, but I was always smart enough to move back down after a downswing.”

I 2006 begyndte Ilari Sahamies at spille hos Full Tilt Poker under sit nick ”Ziigmund”. De store udsving forsvandt, som selvdisciplinen satte ind. Sahamies blev en vindende spiller ved de helt store spil. I 2008 vandt han i alt $ 1,6 million. I det halve år fra august 2008 til januar 2009 blev det til en ret pæn slat – $ 2,6 millioner.

Ilari Sahamies blev den første spiller med $ 1 million i sin stack hos Full Tilt Poker. Hans opførsel ved spillebordet, hvad enten det foregår online eller live, har gjort ham til en yndet figur blandt tilskuerne. Det psykologiske spil mestrer han til fulde. Når Sahamies uden varsel slynger sine overrumplende kommentarer ud over bordet, kræver det som modspiller stålsatte nerver og en veljusteret mental støddæmper at holde fokus.

Ziigmund mod Isildur1

Nettet koger med nye pokerstjerner, der hurtigt stiger mod pengehimlen og udveksler summer, vi andre har svært ved at forholde os til. Nogle navne fra de seneste år er: Luke Scwartz, Phil ”OMGClayAiken” Galfond og Tom ”durrr” Dwan. Og selvfølgelig helten her, Ziigmund.

Disse shooting stars er ikke skåret over samme læst. Phil Galfond og Tom Dwan, og i særdeleshed sidstnævnte, har i dag etableret sig som kendte navne også uden for nettet. Dertil kommer en anden type netstjerner: spillerne, som vi kun kender under deres nick. I efteråret 2009 var Isildur1 uden tvivl den mest omtalte af disse spøgelsesspillere.

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.