Tom McEvoy blev træt af at arbejde for andre, så i 1979 sagde han sit job op i Michigan og flyttede med sin kone og tre børn til Las Vegas. En anden grund til at han traf dette valg var pengene. “Jeg plejede at spille poker hos forskellige folk i weekenden, og oftest lavede jeg flere penge dér end jeg gjorde ved mit rigtige arbejde.”
Efter han flyttede til Vegas behøvede han aldrig mere et andet job. Pokerbordene og hans poker-forfatterskab bragte ham mere end rigeligt med penge. Mange af hans venner, bekendte og familiemedlemmer troede at han var blevet skør. Hans forældre skammede sig faktisk over at deres søn søgte lykken som spillefugl.
Det var først fire år senere da han vandt førstepladsen ved WSOP i 1983, at hans mor langt om længe ikke var pinlig over at skulle fortælle sine venner at hendes søn var professionel pokerspiller. Nu sad han på forsiden af en lokal avis ved pokerbordet med de mange penge foran sig, og det så jo ikke så dumt ud. Der er jo intet galt i at tjene penge på de kanter.
Guldarmbåndet i 1983 var utvivlsomt hans største bedrift som pokerspiller, men siden da har han også nået finalebordet ved WSOP 3 gange. I 1992 vandt han desuden førstepladsen ved WSOP i Omaha fixed limit.
En af de mange fordele ved livet som professionel pokerspiller er ifølge ham muligheden for at rejse jorden rundt og opleve de mange eksotiske destinationer, hvor adskillige turneringer finder sted. Alligevel foretrækker han at spille poker hjemme i sin egen stue foran computeren, hvor han altid har adgang til alverdens pokerspil inden for et minut. "Nogle dage tager jeg overhovedet ikke pyjamasen af," siger han tilfreds.

