Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


bedste-casino-uden-rofus.co.com » Joe Beevers

Joe Beevers

Joe Beevers

Joe Beevers startede ud med at spille blackjack med sin far tilbage i 80erne. På det tidspunkt var der 23 casinoer i London-området. Familien Beevers klarede sig så godt, at Joe blev udelukket fra fire steder, og hans far fra hele 19.

Det blev dog blackjack, der banede vejen til poker for ham. I starten af 90erne sad han ved blackjackbordet på et casino i Luton, ca. 30 km. uden for London. Midt i en god stime rejste to af medspillerne sig, og han spurgte, hvor de var på vej hen. Svaret var en £10 pokerturnering, og de opfordrede ham til at komme med. Han havde allerede prøvet at spille poker en smule og mente egentlig, at han havde styr på, hvordan spillet skulle spilles. Derfor tog han med.

Efter at have folded de første par hænder, stødte han på én han syntes om. På dette tidspunkt havde han 350 chips ud af de 500 han var startet med. Èn spiller bettede 100 og en anden hævede til 500. “Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre,” husker Joe, “men jeg blev fortalt at jeg skulle lægge alle mine chips ind på midten, hvis jeg ville spille med.”

Det gjorde han så – og tabte. Han lavede et £10 rebuy, og fik dermed 500 chips yderligere at spille for. Da han fik de 500 gav han dem til vinderen af den forrige pot, og bad ham om 350 chips. Han troede at han skyldte ham 150 for den anden pot! Hele bordet brød ud i latter.

Den første turnering endte lidt pinligt, men den fik ham ikke til at stoppe; han meldte sig til flere. Hurtigt bemærkede han, at det for det meste var de samme spillere, der vandt pengene. Derfor gav han sig til at studere deres spillestil for at finde ud af, hvad de gjorde rigtigt. Samtidig holdt han øje med de svage spillere, så han kunne gennemskue, hvor de begik fejl. Oven i det læste han pokerbøger i stor stil, og inden længe sluttede han oftest i pengene!

Siden da har Joe Beevers haft utallige mindeværdige oplevelser ved pokerbordene. Heriblandt 1. pladser ved Master Classics of Poker i 1997(fixed limit), Grosvenor Grand Challenge I 2001(Pot Limit), British Open I 2002(Pot Limit), Poker Classics i 2003(pot limit) og ikke mindst ved Irish Open no limit mesterskabet 2003.

Det er gået godt for Joe som pokerspiller, og blot det at være med i The Hendon Mob understreger dette faktum(læs mere om The Hendon Mob under Barney Boatmans profil).

Udover poker holder Joe Beevers af det søde liv hvilket inkluderer at drikke champagne og køre i sin Porsche 911 med nummerpladen JOE 911. Han er en fokuseret , disciplinær og ekseptionelt tålmodig pokerspiller.

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.